ojenlaegerneglostrup@gmail.com
tlf: +45 43 20 70 40
Om klinikken
Vi er en stor moderne øjenklinik, med det nyeste og mest avancerede udstyr indenfor specialet. Klinikken har 6 undersøgelsesrum og stort moderne operationsafsnit, som opfylder alle nye krav til sterilitet og indretning. Vi er flere speciallæger med hvert vores ekspertområde. Vi sikrer en høj faglig kvalitet gennem løbende deltagelse i internationale kongresser og kirurgiske ophold på førende øjenhospitaler i udlandet. Tryghed, venlighed og kompetance står i højsædet i vores klinik.
Akkreditering
Vi er i juni 2013 blevet akkrediteret som privathospital af IKAS (www.ikas.dk), hvilket er det højeste kvalitetsstempel et hospital kan få i det danske sundhedsvæsen. Det betyder at vi lever op til nationale og internationale krav og retningslinier indenfor sundhedsvæsnet. En akkreditering er mere omfattede end en ISO-certificering, og omfatter mange tusinde forskellige parametre som skal være opfyldt. Herudover stilles omfattende og meget strenge krav til kvalitet, og et stort løbende arbejde med kvalitetssikring på alle områder indenfor driften af vores klinik og operationsafsnit. Som det første hospital i Danmark bestod vi akkrediteringen uden bemærkninger, dvs. der blev ikke fundet een eneste fejl. Vi er den første speciallægeklinik i Danmark, som har gennemgået denne meget krævende proces.
Klinikken råder over udstyr, som ellers normalt kun findes på hospitaler, bl.a. udstyr til undersøgelser og behandlinger af nethindesygdomme og andre øjensygdomme, bl.a. diabetes, grøn stær og forkalkning på nethinden. Vi kan udføre OCT (optisk coherens tomografi) og kontrastundersøgelse (fluoresceinangiografi) af øjets nethinde, ultralydsundersøgelse af øjeæblet og laserbehandlinger for grøn stær og efterstær. Desuden har vi særlige mikroskoper og kameraer, så vi på computerskærme kan vise billeder af hver enkelt patients øjensygdom. Derved kan vi direkte demonstrere hvad problemet er, og bedre følge hvert enkelt sygdomsforløb.
Klinikken fik i november 2010 tildelt en grøn Smiley ved Arbejdstilsynets kontrolbesøg. Endvidere er den godkendt af Sundhedstyrelsen til at udføre forskellinge kosmetiske behandlinger, herunder øjenlågsoperationer.